Hyggeligt feriehus som ligger centralt i Arrild ferieby, ikke langt fra Tyskland (ca. 40 km) Rømø Vesterhavet. (ca. 30 km) Handelsbyen Tønder ca. 35 km. Ribe (ca. 35 km). I huset er der (DB) + (2 EB). Den hyggelige stue er udstyret med TV, parabol og DVD. Opvaskemaskine, køleskab og ovn forefindes i køkkenet. Huset er optimal til 4 personer, men der kan være 5 personer, da det ene værelse er med en enkeltseng og en seng på ca. 130 cm.
Arrild ferieby ligger på fastlandet i et naturskønt område i midten af Sønderjylland. Arrild ferieby har masser af aktivitetsmuligheder med bl.a. 3 store legepladser, minigolf, tennis og beachvolley. Desuden er Arrild et paradis for lystfiskeri med en stor put and take sø (Arrild Fiskesø), og en fluestrøm, der byder lystfiskere på gode muligheder for at få bid. Børn og voksne kan boltre sig i Arrild Svømmehal, som har Danmarks længste vandrutsjebane med lys og lyd på 104 m. Der er morskabsbassin på 312 m2 med boblezone, vandkanoner og modstrømsanlæg. Desuden forefindes et børnebassin, hvor vandet er 34 grader varmt og et konkurrencebassin. I wellnessområdet finder man bl.a. whirlpool, sauna, og romersk dampbad.
